Kopi af Huldremosekvindens kam

 Huldremosekvinden er et moselig, der blev fundet på Norddjursland i 1879. Liget var velbevaret og iklædt velbevaret dragt af  skind og vævede tekstiler. I en lomme blev fundet en hornkam samt samt et smalt vævet bånd

Kopi af stor vikingekam fundet ved Vester Vandet, Thy
Kammen er 20, 40 cm. lang og 4,6 cm. bred.

Jernalderkamme et- og trelags, fremstillet i elgtak

Vikingekam

Vikingekam. Kopi fra Hedeby med itui. Fremstillet i kronhjorttak

Vikingekam

Vikingekam af kronhjortgevir. Kammen er ca 15 cm. lang og inspireret af en kam fra Hedeby

Små skægkamme i elgtak, ca. 4 x 5 cm.

Små kamme i dansk kohorn

Små grovtandede kamme i dansk kohorn.
Kammenes længde er ca. 14 - 15 cm.

Jernalderkam

Jernalderkam, kopi fra Viemosefundet. Kammen er lavet i hjortetak

Middel- og jeralderkamme i hjortetak

Jernalderkamme og pilespidser

Kopier af kamme

Lige siden stenalderen har vi brugt kamme for at styre de viltre lokker. Stenalderkammene var grove kamme i ben med tre eller fire tænder. I broncealderen var kammene bl. a. lavet af horn, og fundet velbevaret i egekisterne. Den mest kendte er sikkert Egtvedpigens kiste.

Fra jernalderen blev kammene lavet i hjortetak, da hjortetak, der er slebet tynd, er elastisk, så tænderne ikke knækker.

Vikingetidens kamme bliver større og hele pragtstykker lavet i hjortetak fra kronhjort eller elg.

I middelalderen bliver de fleste kamme lavet som dobbeltkamme, der ligner nutidens tættekamme. Materialet var mest hjortetak, men også ben eller en blanding af de to materialer.

Billederne er med broncealderkam i horn, jernalderkam med tandplader i hjortetak og middelalder dobbeltkamme med tandplader i hjortetak og samleskinner i ben.